Husets Biograf
Husets Biograf drives af Foreningen Husets Biograf (FHB). Det er et almennyttigt (non-profit) kulturinitiativ baseret udelukkende på frivillig arbejdskraft. Foreningen ser det som sin fornemmeste pligt at imødekomme lokale græsrodsbevægelser, fremmede kulturer og velgørenhedsorganisationer. Yderligere danner biografen rammen om Københavns hæderkronede børnefilmklub. I Husets Biograf bliver der både vist kultklassikere, samt en hel række ukendte film. Unge filmkunstnere får ligeledes mulighed for at vise deres værker frem i Husets Biograf.
PRAKTISK INFORMATION
Kan anvendes til: film screenings, receptioner, filmklubber etc.
Max kapacitet: 63 personer
Faciliteter i biografen: Stole/lærred/fremviser
Faciliteter i biografens foyer: Bar/dankortmaskine/borde/stole
Mulighed for catering: Nej.
Rengøring: Inkl. i lejeprisen.
YDERLIGERE INFORMATION
Biografen er bemandet en time før arrangementets start i de kategorier, der er beregnet til offentlige forevisninger/forevisninger med et større publikum (4 og 6 timer). Således er filmen gjort klar, caféen er åben og publikum har mulighed for at ankomme i god ro og orden. Efter forestillingen har publikum mulighed for at hygge sig en stund, hvorefter personalet sørger for rengøring samt nedlukning af tekniske faciliteter.
Hvad angår 1 og 2 timers kategorierne, er der ikke tid til publikumsmodtagelse og rengøring mv. Derfor er disse kategorier primært forbeholdt særlige arrangementer for en mindre, sluttet kreds.
Lejer har ret til at sælge billetter til offentligheden i forbindelse med 4 og 6 timers kategorierne. Dog skal en tredjedel af billetindtægten tilfalde FHB. Lejer påtager sig ethvert ansvar for fremskaffelse af filmisk materiale samt rettigheder hertil.