FAQ


Har du generelle spørgsmål vedr. Huset eller Husets events, kan du måske få svar her: Aldersgrænse: Som udgangspunkt er der ingen aldersbegrænsninger til arrangementer i Huset-KBH. Ved køb af alkohol i baren gælder de lovgivende regler.
Starttidspunkt for arrangementer: Tjek det enkelte arrangement under ’Events’.
Beliggenhed Huset-KBHs hovedindgang befinder sig i Rådhusstræde 13, 1466 København K. Der er også indgang fra Magstræde 14, men denne kan være aflåst.

Billetter


Billetter til de fleste af Husets koncerter kan købes via www.ticketmaster.dk
Enkelte koncerter kan være sat til salg på billetlugen, billetnet, billetto, billetexpressen eller andre platforme – følg forsalgslinket på den enkelte event. – Er der ikke et billetlink, sælges der kun billetter i døren.

Billetter til Husets Biograf kan reserveres pr. mail: Husetsbio.reservation@mail.dk – skriv venligst event eller filmtitel + antal billetter i emnefeltet, og du vil få en bekræftelsesmail.

For andre spørgsmål vedr. Husets Biograf kontakt: jack.stevenson@mail.dk eller tlf: 20 29 70 13

Huset-KBH har ikke noget billetkontor, og billetter kan kun købes via web eller i døren på selve dagen.

Foreningen Bag Huset-KBH


Foreningen bag HUSET-KBH er en paraplyforening der samler de uafhængige og kulturudøvende foreninger og aktivitetsgrupper, der er aktivt udøvende i Huset-KBH. De enkelte foreninger og arrangørgruppers aktiviteter spænder vidt i variation, og er forskellige i deres organisering og virker. Igennem forskelligheden i mellem foreningerne og grupperne er de med til at understrege nogle af de værdier og tanker, som HUSET-KBH repræsenterer og er funderet på: Historie, unik, original, mangfoldighed, friktion, legesyg, urban, foranderlig, oprør, anarkisme.

Foreningens vigtigste opgave er at være fordrende for andre indholdsskabende foreninger og arrangørgrupper og dermed bidrage til et kreativt, sjovt og interessant hus. En anden af foreningens opgaver er at fungere som strategisk sparringspartner for HUSETs ledelse og forsøge at forbedre HUSETs faciliteter, såsom teknisk udstyr, inventar og synlighed for den enkelte og Huset som fællesnævner. Det sker hovedsagelig igennem fondsøgning. Endelig fungerer foreningen, som et samlende socialt organ for alle foreninger og arrangørgrupper i Huset-KBH.

Tilgængelighed


Huset-KBH arbejder for god tilgængelighed for alle. Vi tror på at tilgængelighed er mere end fysiske rammer. Tilgængelighed er den gode service og kommunikation, der sørger for at vi kan følges ad og opleve kulturlivet sammen. Alle uanset køn, religion, seksuel orientering og eventuelt handicap er velkommen i Huset-KBH.


Gangbesværet / kørestolsbruger

Huset-KBH har en godselevator med adgang til Bastard Café, Spisehuset Fair, Stardust, Husets Biograf, Bastarden, Musikcaféen og STAGE. Andre steder i Huset kan være mere besværlige at få adgang til. Spørg personalet for assistance ved ankomst.

Hvis man kommer i en større gruppe af gangbesværede/
kørestolsbrugere er det os en stor hjælp, hvis I kontakter os på forhånd, så vi sikrer os at kunne tage hånd om jer på bedste vis. Se billeder af Husets lokaler, indgang og parkeringsmuligheder på Godadgang.dk.